VILLA GRASTEN
Raffineret strand villa med imponerende udsigt

Det er en ganske enkelt fremragende beliggenhed, en uforstyrret udsigt til
ét af Danmarks smukkeste farvande og en lige så fabelagtig villa, der
venter jer i Villa Grasten. Den særegne arkitektur, de sublime materialer og
den store have, der fortsætter helt ud i vandet, er alle med til at skabe den
ultimative kombination af et luksus hjem omringet af pragtfuld natur.
Velkommen til Villa Grasten.

Udsigten og beliggenheden
Huset og haven er på alle tænkelige måder arrangeret, så den fornemme
udsigt kommer mest muligt til sin ret. Udsigten over marker og skov er fremragende, men det er den helt og aldeles ugeneret panoramaudsigt over vandet, der gør denne beliggenhed så speciel. Lystsejlerens og
naturelskerens paradis. Valdemars Slot ligger lidt mod vest, og herfra kan I følge kystlinjen på Tåsinge hele vejen ned til Langeland mod øst.
Stilheden, naturen, nærheden til vandet og den skønne udsigt kombineres fra adressen med korte afstande til alt, hvad I måtte få brug for i hverdagen.
Det gælder alt fra skole, pasningstilbud og indkøb til Svendborgs rige udvalg af specialforretninger og spisesteder. Sammesteds finder I et bredt kulturliv.
Arkitekturen og indretningen
Allerede første øjekast afslører, at ejendommen, som blev opført i 2012, er noget ganske særligt. På taget er anvendt Kongebro naturskifer som står
skarpt til de hårdtbrændte murstens gråsorte nuancer. Hoveddøren er rød, og den er indfattet i et zinkbeklædt, trekantet afsnit - en figur, der genfindes flere andre steder på husets facader. På gårdspladsen toner matchende røde garageporte frem.
Den sydvendte facade af villaen består af ikke færre end fire af disse trekantede fremspring, og alle er de forsynet med vinduespartier i hele den
sydvendte flade. Det giver intet mindre end et fantastisk lysindfald i boligen, og samtidig er der elegant arrangeret store, overdækkede terrasser.


Når I står inde i huset, er det ligeledes gennem disse enorme ruder, at den smukke udsigt kommer til syne. Intet sted er det mere sandt end i alrummet og pejsestuen, der udgør villaens primære opholdsrum. Disse adskilles fra hinanden ved en let niveauforskydning, og for ikke at begrænse udsynet er gelænderet udført i glas. Loftet er ført højt op til kip som er forsynet med store loftsruder sørger selv i loftet for adgang til lys og natur. Akustikken er komfortable og udført med specielle perforerede paneler med integrerede B&O højttalere i alle rum.
Køkkenet tager sig elegant ud med hvide fronter og blanke Corian- bordplader. En stor køkken ø spiller en central rolle i huset med en høj
egetræsbar på den ene side og et stort og praktisk køkkenbord på den anden med både indbygget håndvask, induktion og emhætte. Det gør at
kokken enten er i kontakt med sine gæster eller bare kan nyde udsigten over havet.
Her er alt i udstyr inkl. dampovn og konventionel ovn, som hovedsageligt er af mærket Gaggenau. Køleskabet med dobbeltdøre har en stor fryser
skuffe og indbygget ismaskine.


Der er en varm stemning i boligen gennem gulvvarmen som er store, sorte italienske klinker i køkken, bryggers og badeværelser og majestætiske massive egeplanker fra Dinesen i resten af huset.
I tilknytning til køkkenet er en ekstra stue og tv-stue med glasdøre, der kan foldes ud i udestuen. Udestuen er tilgængelig fra alrummet, og med sine glasdøre og tag, føler man sig på terrassen. Med en indbygget brændeovn er dette det ultimative sted at nyde havudsigten året rundt.
Beboelsesarealet er på 326 kvadratmeter, og den resterende del af hjemmet er allokeret til henholdsvis fire store soveværelser, hvoraf særligt
forældreafdelingen med eget, luksuriøst badeværelse bør fremhæves. Det store en suite badeværelse som råder både over havudsigt og udsigt til skov og mark har et fritstående Philippe Starck badekar, dobbelt regn- brusebad og adskilt toiletrum med toilet af mærket Duravit Senso Wash.
Yderligere har badeværelset egen udgang til øst terrassen med privat anlagt udebruser.
I soveværelset nyder man en smuk havudsigt samt egen udgang til terrasse med jacuzzi og udeovn. Forældreafdelingen råder også over et stort walk-in skab samt ekstra opbevaringsplads i den private gang.


De tre resterende soveværelser har alle plads til dobbeltsenge og har enten egen adgang til gårdspladsen eller til terrasse med udsigt til havet. Et af soveværelserne har sit eget badeværelse med stort badekar og separat brusebad. De to andre soveværelser deler et badeværelse med brusebad.
Garagebygningen
Integreret under villaens tag og med direkte adgang til husets baggang råder I endelig over den store garage med plads til 3 biler samt et tilhørende værksted.
Bag garagerne under det store overdækkede område finder I et fuldt udstyret udekøkken med alle faciliteter. Alt sammen med til at understrege,
at den omtanke, der er lagt i ejendommen ikke begrænser sig til arealet på indersiden af murene.


Haven
Mod syd er der arrangeret adskillige træterrasser umiddelbart foran stuerne, udestuen og forældresoveværelset. Her er i kraft af den
hensigtsmæssige orientering i forhold til verdenshjørnerne sol hele dagen.
Grundens knap 5.000 kvadratmeter strækker sig fra de nævnte terrasser og hele vejen ned til vandet, hvor endnu et terrassemiljø er etableret. En både-/badebro fortsætter ud i vandet, og da vandet er rent og klart, er det et perfekt sted at begynde dagen med en svømmetur. Havens beplantning
er enkel og dekorativ med gamle frugttræer på hver side af den smukke havudsigt.